Familien Kammer Garde

Dag 1: Hvalpene kan hverken høre eller se, og møver sig rundt.

Dag 3: Nogle af hvalpene er begyndt at blive sort på snuden.

Dag 6: De er begyndt at logre lidt med halen når de drikker.

Dag 7: Deres ører er begyndt at ligge fremad i stedet for tilbage.

Dag 8: De er begyndt at få mørke pletter på trædepuderne.

Dag 9: Nogle af hvalpene er begyndt at rejse sig op på forbenene.

Dag 12: Hvalpene har fået halsbånd på.

Dag 13: De prøver alle at hoppe/gå på deres ben, men de er meget ustabile.

Dag 14: Echo har åbnet øjnene og de andre har bitte små sprækker.

De bliver mere og mere sorte på snuderne og ligner meget miniature isbjørneunger.

De har fået klippet negle for første gang. Lucca har også åbnet et øje.

Dag 15: Murphy, Lucca og Jack har åbnet øjnene.

Dag 16: Charlie har åbnet øjenene.

Dag 17: Teddy har åbnet øjnene.

Dag 22: det er tydeligt at de nu er opmærksomme på hinanden og de er begyndt at smålege med hinanden. De reagerer tydeligt på lyde nu.

Dag 23: Hvalpene har fået lov til at smage fast føde for første gang. De fleste ville meget gerne smage men Teddy og Charlie var ikke specielt interesserede.

Dag 25: Nu er alle hvalpene interesserede i at spise fast føde, dog mest Lucca og Jack.

De får nu lov til at komme uden for fødekassen.

Vi har haft besøg af de første hvalpekøbere og hvalpene var meget trygge og ville gerne snakke.

Dag 29: Hvalpene har for første gang været ude i haven, det nød de. De er virkelig sjove.

De spiser alle godt når der bliver serveret fast føde.

Dag 31: De har nogle gode skarpe tænder nu.

Jack, Ecco, Murphy og Lucca er ca. lige store og har alle rundet 2 kg men Charlie og Teddy er ca. 300 g. mindre. Teddy og Charlie minder om hinanden i udseende. Jack og Ecco ligner hinanden rigtig meget. Murphy og Lucca har mest til fælles med Ecco og Jack.

5 uger: Lucca har rejst det ene øre.

Snart 6 uger: De er rigtig sjove og supersøde at se på med deres små haler der ligger fint på ryggen.

6 uger: De har været på deres første køretur over til fodboldbanerne.

6½ uge: Lucca har nu rejst begge ører.

7 uger: Molly er en fantastisk mor; når vi giver hende et tyggeben/stang bærer hun den troligt hen til hvalpene og hun henter gerne til alle har fået en. Sidste dag fik hun et ben fra en lammekølle, noget hun elsker. Det blev også doneret til hvalpene - utroligt.

 

D. 19.9.2013 Hvalpene har i dag været ved dyrlægen og få hvalpene chippet, vaccineret og tjekket. Det gik rigtig fint.

 

Echo er klart den største nu.

 

D. 26.9.2013 hvalpene er nu 8 uger og to dage og Jack og Echo er i dag blevet hentet af deres familier :'-(.

 

D. 27.9.2013 Murphy og Lucca er i dag blevet hentet af deres familier :'-(.

 

D. 28.9.2013 Charlie er i dag blevet hentet af sin familie :'-(.

 

D. 5.10.2013 Teddy er i dag blevet hentet af sin familie :'-(. Det var dejligt at få lov til at beholde Teddy en ekstra uge.

 

Vi kommer til at savne jer.

 

 

 

 

Hjemmeside: http://samojedespids.dk/